presse..

 

Interview juni 2017

Antiokia - stilhedens kunstner

Med den høje nordjyske himmel som baggrund fanger billedkunstner Antiokia Sørensen fra Hjørring finurlige og ømme situationer i hverdagen. Hun ønsker at give øjeblikke af stilhed videre gennem sine malerier.

 

Af Helle Kjærulf:

Sit første oliemaleri malede Antiokia Sørensen lige efter sin konfirmation. Og barndommen igennem har hun tegnet og malet.

”Jeg er bare aldrig stoppet igen, som de fleste andre,” siger den 41-årige billedkunstner.

Hendes farfar havde sin egen tegnestue i reklamebranchen - og hendes mor har været reklametegner og dekoratør, så Antiokia Sørensen har altid haft erfarne tegnere bag sig. Hvis noget ikke så helt rigtigt ud, eller hvis en skygge skulle lægges et andet sted, fik hun det straks at vide af sit kompetente bagland.

Hun lukker sig inde i sit helt eget univers, når blyant eller pensel er i gang.

”Jeg forsvinder ind i tegningerne eller maleriet. Det gjorde jeg også i skolen, så alle mine skolebøger er der tegninger i, og jeg hørte ikke noget af det, der foregik, fordi jeg var i min egen verden,” fortæller den nordjyske kunstner, der bor i Hjørring på en landejendom sammen med sin mand og to sønner.

Antiokia beskriver sin kreative tilstand som at være inde i en osteklokke, der kan være svær at komme ud af igen. Det giver fordybelse til kunsten, men bevirker tillige, at hun er lidt tilbageholdende, når hendes kunst skal ud i verden.

Først for fire år siden tog kunstneren det svære spring og fremviste sine værker på en udstilling. Siden er det gået slag i slag, og nu udstiller hun både på gallerier, kunstforeninger og udstillinger over hele landet.

 

Aldrig det samme to gange

Det er fra hendes ydmyge tilgang til sin kunst, at stilheden og kunstens kvalitet fødes.

Antiokia finder sine originale motiver i hverdagen. Motiver med deres egen stilhed og stemninger.

I atelieret på ejendommen lidt uden for byskiltet i Hjørring har Antiokias mand, tømrermester Karsten Sørensen, sat et kæmpe stort gavlvindue i. Udsigten herfra til Rubjerg Fyr giver brændstof til det, der begynder i tankerne og vokser frem på lærredet.

Her er højt til himlen. Naturen er tæt på, og ofte følger Antiokias malerier årstiderne.

”Ikke to aftenhimler er ens i Nordjylland. Det gælder også mine malerier. Hvert maleri har sit eget udspring, sin egen historie, sit eget liv. Det er umådeligt vigtigt for mig. Jeg kan ikke male det samme igen, fordi det er stemningen og følelsen, det handler om”.

Antiokias væsen drager på samme måde som hendes malerier. Drømmende, lidt mystisk og med kant. Man forventer, at der er mere end det, øjet ser. Hendes motiver lægger op til en dialog med den, der betragter billederne.

”Først og fremmest er jeg meget påvirket af årstiderne og vejret. Det er mit livs ramme, uanset hvor jeg er. I de rammer opstår mine motiver: Når jeg kigger på mine sønner, når de leger, når jeg kører forbi et eller andet, der fanger på marken, på vej fra et sted til et andet, når jeg ser en spektakulær solnedgang eller et særligt træ i morgenlyset. Også ganske almindelige hverdagsting, som er der dag ud og dag ind, og som man måske ikke altid lægger mærke til. Det, der får mig til at stoppe op. Det er ofte det, der ender på mine lærreder”, fortæller Antiokia.

”Jeg kan godt lide tomheden og stilheden, så jeg kan få samling på mine egne tanker. De øjeblikke, som alle kan have brug for nogen gange, og som kan være svære at finde. De øjeblikke, som man indimellem må tage selv for at få dem. Det skal være med i mine billeder”.

Et element af humor dukker også ofte i Antiokias begrebsverden.

”Humor er godt. Det føles rigtigt, når den er med”.

Hun forklarer, at når der opstår noget på lærredet, som kan skabe tristhed, kan noget sjovt og måske uventet bryde indtrykket.

Som kunstner ønsker Antiokia at vække en stemning hos beskueren, så de kan mærke den følelse, som hun selv havde i nuet.

”Mest vil jeg dog gerne male noget, der er smukt. Det skal også gerne være korrekt. Men jeg bliver ofte inspireret af skønheden i noget, som måske ikke umiddelbart er smukt i alles øjne”.

Når idéen til billedet fødes, ved Antiokia helt ned til mindste detalje, hvordan det skal se ud. Hun har maleriet helt klart inde i hovedet, før hun går i gang.

”Nogle gange sidder den i skabet lige med det samme, andre gange skal jeg lede efter noget, f.eks. hvordan er det nu en plov på en traktor ser ud. Jeg fik lavet et lille maleri af en folkevognsboble, der kommer kørende i skumringen, og så kunne jeg ikke huske, om de hvide opstregninger i siden af vejen skrånede ind eller ud fra vejen. Og jeg fik lavet det forkert. Så var det maleri næsten ødelagt for mig. Samtidig får jeg mere og mere lyst til også at male noget, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Men hvis jeg har bestemt mig for, at der skal være en trehjulet cykel, skal den være helt efter bogen.”

 

At fange øjeblikket

Motiverne kommer til hende på mange måder:

”En dag havde jeg kørt ungerne i skole, og lige da jeg svinger ind i vores gård, er der fuldstændig tåget ud over markerne. Men gavlen på den gamle lade stod knivskarpt, et par træer kunne anes derude på mark nr. to, resten lå hen i tåge. Det måtte jeg bare ind og male. Lige med det samme. Den stilhed og den stemning, der var lige der, ramte mig helt rent. Jeg ville male det, fordi jeg så gerne ville vise andre det smukke øjeblik og give dem en fornemmelse af, hvor stille der var. En anden gang kan en idé opstå, hvis børnene har klædt sig ud i noget enormt fjollet, som er til at dø af grin over. Børn er ubekymrede og usårlige, de ikke bange for noget, og den gave til ikke at bekymre sig ville jeg ønske nogle gange, at jeg selv havde. Forældre og voksnes evne til at se, at alt det, børn gør, kan være farligt, og børns fuldstændig ligeglade holdning til det. Det vil jeg også gerne vise med mine billeder”.

Når Antiokia står foran lærredet og er i gang med et billede, og hun ikke føler, at hun fanger øjeblikket fuldstændigt, så maler hun det over.

”Eller det ryger ud. For det skal være der 100 procent,” siger Antiokia med overbevisning.

”Mest af alt vil jeg gerne vække eftertænksomhed, nogle tanker, give lidt ophold i al den travlhed, alle har. Og huske folk på, at vi kun er her én gang. Jeg ønsker at fremme noget positivt, noget man bliver glad af og kan finde ro i. Vi bliver fyldt med så meget forfærdeligt hver dag. Jeg forsøger at få noget lys og glæde ind i mine malerier. Selv om jeg bruger mørke farver, oplever jeg ikke mine malerier som sådan, for de viser noget rart.”

©Af Kirsten-Marie Hedeland, Tv programvært på ”Kunst for Tiden” og skribent ved Kunstavisen, marts 2015:

Antiokia er en kunstner med stor nysgerrighed og skaberlyst. Hun har et behov for at fordybe sig og lukke sig ude fra alt andet og blive inde i sin egen maleriske verden. Hun virker søgende og udforskende i sit billedlige univers, og bevæger sig legende rundt i spændingsfeltet mellem det naturalistiske contra surrealismen.

Hun lukker ikke motiverne inde i en boble, som kun hun selv kan nyde, men inddrager os som beskuere og tager os med på en form for drømmerejse – ud i ingenting, hvor man kan slippe kontrollen og sætte tankerne fri.

 

Hun rammer et punkt hvor ro er det dominerende oplevelseselement. En balancegang mellem himmel og afgrund – en uendelighed, hvor man løftes ind i en ensomhedsstemning som er man i et tomrum. 

Man farves af en dyb indre følelse, en slags længsel efter det ubrugte liv eller det liv der var engang.

 

Måske sætter Antiokia spørgsmålstegn ved tilværelsen og det liv vi lever. Hvor er vi selv henne i universet? Vi er ikke umiddelbart entydige, men står mere i en uafklaret tilstand. Er det et spørgsmål om identitet, hvor vi befinder os i en fordrejet virkelighed af både indre og ydre verdener?

 

Man rammes af stærke oplevelser lige der på afgrunden inden man tager springet ud i ingenting. I det lille mellemrum skabes historien – i det lille ophold, hvor man venter næsten åndeløs på, hvilken vej man tages i den videre fortælling. Vi fastholdes af et øjebliks evighed.

Der er en ubegrænset frihed mentalt set. Alt kan passere igennem ens bevidsthed når man oplever hendes malerier. 

 

Antiokia benytter klare afstemte farver og hun har en rigtig god forståelse for lys - og skyggevirkninger og hun er helt klar i stregen omkring rum og perspektiv. Skyformationerne er meget levende og man finder oplevelser i både forgrund, mellem- og baggrund.

 

Hun er en modig nærværende kunstner, der iagttager og fortolker livets lyse og mørke sider og videregiver det til os med stor overbevisning i sit udtryk. Man tror på det hun gør og man følger trygt og fortroligt med hende på den intense rejse.

 

 

a n t i o k i a

K U N S T

Tlf. +45 24919776

  • Instagram - White Circle
  • Facebook Clean